Navigationskursus for lystsejlere


Er du lystsejler og ønsker at blive klogere på dit navigationsudstyr med fokus på radar, elektronisk søkort og AIS?

Til kurset vil du lære om navigationsudstyrets grundlæggende funktioner samt få træning i en simulator. Dermed får du mulighed for at styrke dine praktiske færdigheder i et realistisk miljø, med vejledning fra professionelle instruktører fra Furuno. 

 
IMG_3786.jpg
IMG_3804.jpg
 

Kursusindhold:

  • Radarteori og anvendelse.

  • AIS-teori og anvendelse.

  • Elektroniske søkortteori og anvendelse.

  • Simulatorøvelser, hvor du prøver at sejle et større skib fra A til B og skal undgå kollisioner og grundstødninger.

Størstedelen af kurset vil foregå med øvelser i simulatoren. Når kurset er slut, udsteder vi et certifikat som bevis på de færdigheder, du har opnået.

Måske kender du Furuno Danmarks Radar & AIS kursus for lystsejlere, som vi har afholdt i flere år? Dette kursus skal til sammenligning forstås som et udvidet kursus, hvor der bliver brugt mere tid, særligt i simulatoren, og hvor holdene er af begrænset størrelse, så alle kursusdeltagere kan nå at blive fortrolige med udstyret.

Relevant for: Lystsejlere, fiskere, m.fl. Kurset er tilrettelagt for dig som har begrænsede eller ingen forkundskaber.

Skal du til yachtskipper eksamen? Så vil du med fordel kunne deltage i dette kursus, da du kan få den påkrævede praktiske erfaring i brugen af radar.

Varighed: 6 timer. Kan afholdes på hverdage i tidsrummet 9.00 - 15.00 eller 15.00 - 21.00.

Udstyr: Der undervises på Furuno-udstyr, men kurset er relevant, selvom du har udstyr fra anden producent.

Sted: Hammerholmen 44, 2650 Hvidovre, DK - Danmark. Du finder indgangen til Furuno Maritime Training ved at gå venstre om Furuno-bygningen, ved siden af den lille parkeringsplads. 

Pris: 1.495 DKK pr. deltager, inklusiv moms. Mad, drikke og forfriskninger i løbet af kurset er inkluderet.

Aflysning: Såfremt vi bliver nødsaget til at aflyse kurset, får du det fulde beløb returneret.

Book kursus: Kontakt os venligst på telefon 36 77 40 12 eller mail: FMT@furuno.dk

Vi glæder os til at høre fra jer!

Med venlig hilsen
FURUNO instruktør-holdet


Download A4-side med info om kursus her (til print):


Om FURUNO Maritime Training

Vi arbejder for at fremme sikkerheden til søs ved at tilbyde træningsløsninger af højeste kvalitet, hvor du får værdifuld viden om funktionalitet og effektiv brug af dit navigationsudstyr.

Du vil blive undervist af uddannede og erfarne navigatører. Vi stræber efter at give dig den optimale balance mellem teoretisk og praktisk træning for at sikre den bedste læring.

Til den praktiske træning gør vi brug af simulatorer, der har FURUNO navigationsudstyr indbygget. Simulatorerne anvendes normalt til uddannelse af navigatører i henhold til internationale, maritime krav.

Vores træningscenter som er placeret i Hvidovre, er godkendt af Søfartsstyrelsen til at foretage maritim uddannelse og træning. Vi leverer både generiske kurser, kurser på FURUNO udstyr, maritime services og skræddersyede løsninger.